Er du en bevidst kaffe-forbruger?
Hvad ved du om kaffen du køber i dit supermarked? Hvem har dyrket den? Hvor i verden er den dyrket? Får medarbejderne betalt retfærdig løn? Hvordan smager din kaffe? Smager den af frugt, nødder, chokolade? Har du tænkt på det? Stiller vi nok krav, både i forhold til kvaliteten og produktionen? Når du som forbruger køber specialkaffe (speciality coffee) køber du kvalitet i forhold til både dyrkningen og produktionen af din kaffe. Landmanden der dyrker specielkaffe, plukker udelukkende de røde modne kaffebær, imens mange af de andre landmænd også plukker de grønne (umodne) og eventuelt sorte (ødelagte) bær. Landmanden der dyrker specielkaffe sorterer sine kaffebønner og sælger udelukkende de sunde kvalitetsbønner som specielkaffe. Når specielkaffe er dyrket er kaffebønnerne sorteret,...