Hvad betyder vores ristningsgrader? Hvilken ristningsgrad skal jeg vælge?


Mellemristet og mørkristet kaffe. Det er de fleste vant til at vælge imellem når de køber en pose kaffe. Eventuelt ved køb af Espresso noget som hedder French roast eller Italian rost. 

Hvorfor bruger vi andre begreber for vores ristningsgrader? 

Det er fordi det er svært at definere begrebet mellemristet. I vores verden af specialty grade craft kaffe betyder det utrolig meget at bevare smagen af selve kaffebønnerne. Ved for mørk ristning forsvinder meget af smagen fra selve kaffebønnen og den brændte smag er overdrevet. En vis grad af mørk ristning fremhæver eventuelt nogle smagsnuancer og sødme i kaffebønnen. Men rister man for hårdt får man en bitter smag af kaffen uden de gode forskellige smagsnuancer fra kaffebønnerne. 

Når det gælder billigere kaffebønner er det nemmere at skjule defekterne i kaffebønnerne ved at riste dem hårdt. Mange er vant til det og foretrækker derfor kaffe "der smager noget" som tit betyder bitter kaffesmag men ikke smagen af selve kaffebønnerne. 

Kaffe er som vin - Den har rigtig mange forskellige og gode smagsnuancer - De smagsnuancer vil vi bevare og fremhæve med de forskellige ristninsgrader vi bruger

Vores ristningsgrader: 

City Roast 
Vores mest populære 
Vores måde at mellemriste kaffe. Mellem brun ristning. Fremhæver kaffens unikke smagsnoter, aroma, kompleksitet og dybde, uden at maskere noget af kaffens egenskaber. Passer almindeligt meget godt til de fleste bygningsmetoder. 

Full City Roast
Det er vores måde at mørkriste kaffe. Den er ikke lige så hårdt ristet som de traditionelle espresso ristninger, fx italian roast. I stedet for vælger vi at bevare det meste af kaffens smagsnoter, men ved den mørke ristning fremhæve kaffens fylde og sødme. Passer meget godt til espresso, hvor du får en god kop kaffe med rigtig gode smagsnoter, uden at smage for bitter. Men passer også almindeligt udmærket til filterkaffe eller stempelkande. 

American Roast
Vores måde at letriste kaffe. Den er ristet helt igennem kaffens "first crack" og den har fået en flot brun farve uden olier på overfladen. Det er en ristningsgrad der fremhæver kaffens klare smagsnoter uden de tunge eller bitre noter.